Starcade 2018: Gaming, fællesskab og esport

AaB esport tilbyder træning i spillene Counter strike (CSGO), League of Legends, Overwatch, Rocket League, Fortnite og FIFA. AaB esport træner i Aalborg, Nordjylland.
  • AaB esport

Følg os på Facebook banner
Join os på Discord banner

Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) åbnede op for stort gaming- & esportsunivers med den nye spilfestival Starcade.

I weekenden slog Aalborg Kongres & Kultur Center dørene op for Starcade festival. Danmarks største festival på spilområdet. Festivalen blev afviklet over tre dage med fokus på esport, gaming og spiludvikling. I Europahallen kunne man deltage i Starcade LAN, hvor der blev afholdt turneringer i bl.a.: League of Legends, CS:GO, FIFA og Hearthstone.

Succesfuld AaB Camp til Starcade 2018

I denne sammenhæng var et stort AaB mandskab mødt op, og sad i en samlet AaB camp. Her spillede AaB medlemmer sammen på tværs af alder og spilinteresser. Iblandt de deltagende sad bl.a. Mads Carlsen, 12 år sammen med sine venner. Mads vægter fællesskab og det sociale højt, når han er til LAN:

“Jeg er afsted med nogle af mine venner. De er alle med i AaB. Det er fedt, at man alle kan sidde sammen i en AaB camp, fordi så er der mange man ved, hvem er. Så kan man finde forskellige at spille med, og man kan møde mange nye mennesker, der også er i AaB esport.”

Mads spiller selv mest Fortnite og CS:GO. En af hans venner, som han er til LAN med, er Bjørn Egeberg, 12 år. Bjørn spiller også mest Fortnite og CS:GO. Han synes, at der er mange fordele ved at være en del af en esportsforening:

“Det er sjovt og fedt at være en del af en AaB esport. F.eks. vil gamere gerne have nogle at spille med. Så kan man møde andre at spille med, man kan træne sammen og spille kampe.”

Bjørn er også vild med at tage til LAN-events. Især fordi, at man kan få lov til at være sammen med andre på en anden måde end, når man spiller på nettet:

“Når man spiller hjemme er det jo online, så når man er til LAN, og der er en AaB camp, så sidder man samlet, og man kan være sammen med dem man spiller med i virkeligheden også.”

Fire gange AaB sejr

I AaB campen sad også både AaB LOL Elite og AaB CS:GO Elite, der deltog i LOL og CS:GO turneringerne. Begge hold kvalificerede sig til finalen.

I League of Legends spillede AaB Elite mod SRG Dream Team, der i en BO3 endte 2-0 til AaB. I CS:GO spillede AaB Elite med stand-in Rasmus “Valconn” Balsner. De gik ubesejret gennem hele turneringen og tog førstepladsen med en 2-0 sejr over Team U2. Anders “Vejrgang” Vejrgang tog førstepladsen i FIFA Junior turneringen. I Hearthsthone turneringen var det endnu en AaB spiller, Jacob “Kniver” Carlsen, der endte med at hive førstepladsen hjem.

Alt i alt et sejrrigt LAN set med AaB esport briller på. Vi siger tak til alle i AaB Camp og stort tillykke til alle vinderne!

DEL HISTORIEN PÅ SOCIALE MEDIER

DEL HISTORIEN PÅ SOCIALE MEDIER

SENESTE NYHEDER OG EVENTS

SENESTE NYHEDER OG EVENTS

AaB esport merchandise i form af bl.a. spillertrøjer. AaB esport tilbyder træning i spillene Counter strike (CSGO), League of Legends, Overwatch, Rocket League, Fortnite og FIFA. AaB esport træner i Aalborg, Nordjylland. Esportforening i Nordjylland.
2021-04-07T09:11:40+02:00
Go to Top