Bliv webmaster i AaB esport

Bliv-webmaster-i-AaB-esport
  • AaB esport

Følg os på Facebook banner
Join os på Discord banner

Er du til hjemmesidenørderi, og har du lyst til at lave noget fedt frivilligt arbejde? Så er stillingen som webmaster lige noget for dig!

AaB esport søger en webmaster, der kan varetage og udvikle foreningens hjemmeside på en kreativ vis. Som webmaster bliver du en del af et team, der står for foreningens ansigt udadtil. Du vil som webmaster arbejde med alt, der vedrører hjemmesiden herunder optimering af design, opstilling og sikringen af, at besøgende på hjemmesiden får en god oplevelse.

Hvad vi forventer af dig:

Som webmaster er det essentielt, at du gerne vil lære alt om webarbejde herunder webdesign, vedligeholdelse, opdatering og udvikling af hjemmesider. Derudover ser vi gerne, at du har lidt erfaring med WordPress eller andre CMS-systemer. Som person er du nysgerrig og opsøgende samt en god teamplayer, der kan samarbejde på kryds og tværs. Dertil ser vi, at du kan kommunikere online med afdelingen både eftermiddage og aftener.

Vi forventer desuden, at du er villig til at arbejde mindst fem timer i ugen, og at du er bosiddende i Nordjylland.

Eksempler på opgaver:

  • Design og optimering af hjemmeside.
  • Vedligeholdelse og optimering af hjemmesiden.
  • Tæt samarbejde med grafiker, video/fotografer og skribenter for at skabe kvalitetsindhold til hjemmesiden.
  • Sikre at hjemmesiden er up-to-date i forhold til themes og plug-ins.
  • Sikre at der er taget korrekt backup af hjemmesiden.
  • Oprettelse af nye sider samt opsætning af tekst, grafik, billeder og video i samarbejde med PR-afdelingen.
  • Optimering af artikler og andre elementer på hjemmesiden.
  • Udarbejdelse af kontaktformularer, som resten af foreningen ønsker.
  • SEO og generel hastighedsoptimering af hjemmesiden.

Hvad vi kan tilbyde:

  • Et unikt fællesskab med hjælpsomme, engagerede og passionerede gamere og frivllige, hvor du får lov til at udvikle dig sammen med andre ligesindede ildsjæle.
  • En velorganiseret forening med et stærkt bagland i AaB af 1885.
  • En af Danmarks største og mest ambitiøse e-sportsforeninger.
  • Attraktiv erfaring på CV'et.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • Mulighed for uddannelse og kurser gennem AaB esport.
  • Frivillige fester og arrangementer et par gange om året.
  • Fuld Office 365 med Outlook, Word, Excel, 1 TB OneDrive m.m.

Kan du se dig selv i rollen som AaB esports webmaster? Så send din ansøgning til os nu på hr@aabesport.dk. Du er også meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til stillingen.

DEL HISTORIEN PÅ SOCIALE MEDIER

DEL HISTORIEN PÅ SOCIALE MEDIER

SENESTE NYHEDER OG EVENTS

SENESTE NYHEDER OG EVENTS

LÆS MERE
LÆS MERE
AaB esport merchandise i form af bl.a. spillertrøjer. AaB esport tilbyder træning i spillene Counter strike (CSGO), League of Legends, Overwatch, Rocket League, Fortnite og FIFA. AaB esport træner i Aalborg, Nordjylland. Esportforening i Nordjylland.
2021-06-01T13:31:51+02:00
Go to Top