Brætspil som træningsredskab
Brætspil som træningsredskab? Sportschef, Søren Hansen, og hans trænerstab havde til sidste uges Starcade LAN planlagt en lille øvelse for LoL-spillerne på den lokale brætspilscafé.
Da spillerne sidste weekend deltog til Starcade LAN i AKKC, bød det på en lidt anderledes weekend end spillerne normalt er vant til. Sportchef, Søren Hansen, og hans trænerstab havde nemlig planlagt en lille øvelse.
Øvelsen skulle foregå med hjælp fra brætspil. Det vil sige en spændende sammenkobling af analog spil og digitale spil. Søren Hansen og trænerstaben havde forinden en aftale med den lokale brætspil café Aalborg Brætspilscafé.
Spillerne skulle her afprøve kræfter med brætspil og lære at samarbejde, på en anden måde end, når de spiller League of Legends. Vi har i den forbindelse spurgt Søren Hansen om, hvordan og hvorledes, det hænger sammen med League of Legends.
Hvordan og hvorfor benytter I brætspil i jeres træning?
– Vi bruger brætspil i vores træning til at øve kommunikation. Vi har udviklet en effektiv øvelse til at forbedre spillernes måde at kommunikere kort og præcist. De kommunikationsevner vi lærer dem ved brætspil kan let overføres til computerspillet.
Hvad får spillerne ud af det?
– Ved vores brætspilsøvelser har vi mere fokus på at udvikle evner inden for kommunikation og samarbejde. Det er en god måde at komme væk fra computeren og se sine medspillere og modstandere i øjnene imens man spiller. Det sociale element i at sidde sammen og lære hinanden at kende er mindst lige så vigtigt som at lære nye skills i online spil.
Hvordan kom I på idéen med at benytte brætspil?
– Mange af vores medlemmer har udfordringer med at kommunikere kort og præcist. Sammen med vores konsulenter fik vi udviklet en øvelse, der indebærer brugen af brætspil, som netop har til formål at øve kort og præcis kommunikation.
Er det noget I vil benytte jer af mere fremover?
– Vi vil gerne benytte os mere af det i fremtiden . Dette var en pilottest, og jeg er meget tilfreds med den. Der ligger mange muligheder i at træne og øve med andet end brugen af computere som f.eks. brætspil eller forskellige fysiske aktiviteter.
Kombinerer I træningen med andre øvelser?
– Vi har planer om at føre mere af træningen ud af lokalerne. Her er planerne, at vi skal have teambuilding ude i skoven. Derudover er det planen, at vi får holdene ud at bevæge sig, når de er ude på trænings-anlægget.
Hvordan har feedback været fra trænere og spillere efter sessionen?
– Feedbacken har været generelt positiv. Det var jo en pilottest, så vi har nogle ting, der skal rettes. Spillerne synes, at det var hårdt og udfordrende, og vi har et par trænere, der er ærgerlige over, at deres hold ikke kunne være med.
Efter øvelserne gik vores League of Legends hold tilbage til Starcade, og tog sejren og dermed endnu en pokal hjem til klubben.
Stor tak til Aalborg Brætspilscafé for lån af lokalerne og spil – Husk at besøg deres side her: https://www.facebook.com/aalborgbraetspilscafe/
DEL HISTORIEN PÅ SOCIALE MEDIER
DEL HISTORIEN PÅ SOCIALE MEDIER
Opstart af nyt LoL-hold i Aalborg!
AaB esport opstarter et nyt LoL-hold i Aalborg Er du Top laner, Jungler eller Mid
AaB esports frivillige i Aalborg FunCenter
AaB esport AaB esports frivillig arrangement 2022 i Aalborg FunCenter
AaB Esport til TPNG 2022
AaB esport Veloverstået TPNG 2022 I weekenden 18.-20. marts løb