For at kunne give et overblik over, hvordan man kommer i gang, vil vi først beskrive generelt omkring træning og strukturen for holdene. Her på siden kan du finde en oversigt over de forskellige typer af hold – elite, akademi, talent/ungdom og casual hold. Alle hold har sin egen træner tilknyttet og nogle gange også tilknyttet assistent trænere.
Når man har meldt sig selv eller sit barn ind, er det vigtigt, at der bliver taget kontakt til den ansvarlige for afdelingen; det vil typisk være afdelingslederne. Afdelingslederen vil i samarbejde med medlemmet forsøge at identificere ambitioner, og hvad medlemmet ønsker at få ud af sit medlemskab. Afdelingslederne er derfor første kontakt til at komme videre i foreningen.
Det er en god idé, at du sørger for at komme på vores Discord server, hvor du også kan skrive til de forskellige trænere.