100 kamps jubilæum i AaB esport

AaB esport
  • AaB esport

Følg os på Facebook banner
Join os på Discord banner

CS:GO Elites dygtige IGL, Jesper “Shockie”, havde i søndags 100-kamps jubilæum mod Eastern Vikings. Det var en flot kamp fra AaBs side af, og de endte også med at løbe med en 16-5 sejr. Vi har i anledning af 100-kamps jubilæet stillet ham et par spørgsmål, så I kan lære ham lidt bedre at kende.

Nu har du netop haft 100-kamps jubilæum, og din kamp nummer 100 spillede du imod Eastern Vikings. Hvordan synes du selv, kampen mod dem gik?
"Kampen imod Eastern Vikings var en rigtig god kamp. Jeg kunne virkelig føle, at vi var tilstede, og det meste gik efter bogen. Det kan godt være, at vi mistede et par dumme runder til at starte med. Sådan er det i Counter-Strike. Alt kan vende op og ned, selv ved den mindste fejl. Personligt, spillede jeg selv en god kamp. Det vigtigste er dog, at vi spillede godt sammen som hold, hvilket også var grunden til, at vi vandt."

Du har nu spillet for AaB i lidt over et års tid, hvordan har det været for dig at spille for AaB esport på CS:GO Elite?
"Jeg kan tydeligt huske, første gang jeg snakkede sammen med vores coach Brian. Dengang hed det Aalborg esport. Han skulle have en masse information om mig, inden han kunne vide om jeg skulle være en del af CS:GO Elite holdet. Det er lidt over et år siden nu, at jeg havde samtalen med Brian, og tiden er gået så stærkt. Vi har været afsted til LANS og bootcamps, som har været med til at forme holdet sådan som det står i dag. Dét med, at jeg nu har 100-kamps jubilæum, det bekræfter for mig, at tiden er fløjet af sted. Det vigtigste for mig nu er, at jeg bliver ved med at udvikle mig. Det er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg nok skal, når jeg spiller for AaB esport. Jeg ved, at opbakningen fra AaB esport og holdkammeraterne er tilstede."

Hvor ser du CS:GO Elite henne i fremtiden?
"Vores udvikling lige nu er fremadgående, hvilket vil sige, at jeg kan mærke, at vi bliver stærkere for hver kamp vi spiller. Lige nu blander vi os selv med top 20. Jeg er dog sikker på at lige rundt om hjørnet, kommer vi til at være i boblerne, lige uden for top 10. Det eneste vi skal som hold er at hænge i. Vi skal ikke lade os slå ud af de små bump som kommer hen ad vejen."

DEL HISTORIEN PÅ SOCIALE MEDIER

DEL HISTORIEN PÅ SOCIALE MEDIER

SENESTE NYHEDER OG EVENTS

SENESTE NYHEDER OG EVENTS

AaB esport merchandise i form af bl.a. spillertrøjer. AaB esport tilbyder træning i spillene Counter strike (CSGO), League of Legends, Overwatch, Rocket League, Fortnite og FIFA. AaB esport træner i Aalborg, Nordjylland. Esportforening i Nordjylland.
2021-04-07T09:09:29+02:00
Go to Top