AaB Fortnite til tops i Nordjylland

  • AaB esport

Følg os på Facebook banner
Join os på Discord banner

Flere e-sportsforeninger har i løbet af foråret deltaget i en Fortnite turnering arrangeret af DGI Nordjylland. Halvdelen af turneringsdagene er nu afviklet, og AaB esport indtager i øjeblikket en 1., 2., 3. og 4. plads.

Der er efterhånden en del e-sportsforeninger i Nordjylland, og DGI Nordjylland har i den forbindelse valgt at starte en Fortnite turnering op, hvor de nordjyske foreninger kan mødes fysisk til turneringskampe. Det har desværre ikke været muligt at mødes fysisk de seneste måneder, men turneringen er i stedet blevet spillet online.

Turneringen foregår over fire søndage. Den anden spilledag blev afviklet midt i april, og AaB Fortnite har spillet fremragende. Turneringen er en duo turnering, hvilket betyder, at hvert hold består af to spillere. Der resterer fortsat to søndage, men AaB indtager på nuværende tidspunkt en 1., 2., 3. og 4. plads ud af de 25 hold, der deltager. Det var derfor også en meget tilfreds træner, vi mødte, umiddelbart efter anden spilledag var afviklet.

"Spillerne har gjort det fantastisk. De har vist et højt niveau, og det fremgår også tydeligt af resultaterne", fortæller træner Mark Grarup.

Han peger desuden på, at spillerne har været enormt gode til at beholde troen på sejr, selvom kampene til tider har været meget tætte.

"Spillerne har været mentalt ovenpå og er blevet ved med at tro på muligheden for at lave comeback, selv hvis kampen har været meget tæt, og holdet har været bagud", siger Mark Grarup.

E-sportstræning i en Corona-tid

En stor del af tanken bag turneringen var, at foreningerne skulle mødes fysisk fremfor blot at mødes online. Derfor håber Mark Grarup, at der snart bliver mulighed for at mødes fysisk i vores lokaler igen.

"Det har været svært at være træner i denne onlinetid, men drengene har gjort det så godt, og de har været så tålmodige. Jeg glæder mig derfor meget til, at vi kan mødes fysisk i vores lokaler igen", siger han. 

Det er vigtigt at huske, at der fortsat resterer to kampdage af turneringen. Holdet er derfor meget bevidst om, at der fortsat venter et stort stykke arbejde for at sikre, at AaB Fortnite vinder pokalen, forklarer Mark Grarup, og han afslutter:

"Spillerne har gjort det fremragende. De kan være enormt stolte over det foreløbige resultat, og vi vil arbejde hårdt for, at tabellen fortsat har AaB hold på toppen, når samtlige kampe er færdigspillet."

Næste kampdag er søndag den 9. maj, og de sidste kampe bliver spillet søndag den 6. juni.

DEL HISTORIEN PÅ SOCIALE MEDIER

DEL HISTORIEN PÅ SOCIALE MEDIER

SENESTE NYHEDER OG EVENTS

SENESTE NYHEDER OG EVENTS

AaB esport merchandise i form af bl.a. spillertrøjer. AaB esport tilbyder træning i spillene Counter strike (CSGO), League of Legends, Overwatch, Rocket League, Fortnite og FIFA. AaB esport træner i Aalborg, Nordjylland. Esportforening i Nordjylland.
2021-04-28T11:00:05+02:00
Go to Top