alexsomfan er ugens spiller i Dust2 Elgiganten Ligaen

Dust2-Elgiganten-Ligaen
  • AaB esport

Følg os på Facebook banner
Join os på Discord banner

Alexander "alexsomfan" Nielsen blev i denne uge ugens spiller i Dust2 Elgiganten Ligaen. Det var samtidig også en god uge for AaB Main, der vandt to vigtige kampe mod henholdsvis Alpha og ESIMED. 

Det er kun en lille måneds tid siden, at vi annoncerede de fem spillere, der skulle repræsentere AaB Main i den nye sæson. Den nye ingame-leader, Alexander "alexsomfan" Nielsen, har allerede vist sig frem med et højt individuelt niveau og en kåring som ugens spiller i ligaen.

"Det er fedt at se Alex bliver kåret som ugens spiller. Det er virkelig fortjent. Han har været godt spillende og giver drengene meget både på og uden for serveren", udtaler cheftræner Brian Torp.

De første kampe har budt på stærke præstationer og en øjeblikkelig syvendeplads i Dust2 Elgiganten Ligaen med 9 point. Særligt de to kampe i denne uge var vigtige, og de blev begge vundet med 16-9 mod henholdsvis ESDIMED og Alpha.

"Det er selvfølgelig dejligt med de to vundne kampe i denne uge. Det bringer os op i den sjove ende af tabellen, hvor vi selvfølgelig gerne vil være. Vi skal sørge for at holde fokus og fortsætte med at arbejde så vi kan få flere sejre på kontoen, da der uden tvivl venter mange svære opgør i ligaen", afslutter cheftræner Brian Torp.

Det har dermed været en lovende start for det nye line-up, som vi håber kommer til at se meget mere til i fremtiden. De næste kampe for AaB Main bliver mod Atlando Esports, Tricked og Lyngby Vikings. Alle tre kampe spilles mandag den 8. februar. De øvrige kampe resten af sæsonen kan følges på Twitter, hvor vi løbende poster, når kampene skal spilles.

DEL HISTORIEN PÅ SOCIALE MEDIER

DEL HISTORIEN PÅ SOCIALE MEDIER

SENESTE NYHEDER OG EVENTS

SENESTE NYHEDER OG EVENTS

AaB esport merchandise i form af bl.a. spillertrøjer. AaB esport tilbyder træning i spillene Counter strike (CSGO), League of Legends, Overwatch, Rocket League, Fortnite og FIFA. AaB esport træner i Aalborg, Nordjylland. Esportforening i Nordjylland.
2021-04-07T10:15:28+02:00
Go to Top