Et tilbageblik på Dreamhack Winter 2019

AaB Pursuits til Dreamhack Winter 2019
  • AaB esport

Følg os på Facebook banner
Join os på Discord banner

I efteråret 2019 deltog AaB Pursuits i to Overwatch turneringer ved det svenske event, DreamHack Winter 2019. AaB Pursuits spillede sig i begge Overwatch finaler, og vandt med en første- og andenplads, billetter til sommereventet, DreamHack Summer 2020.

Med ønsket om at komme et lag dybere ned i AaB esports deltagelse, har jeg snakket med træner og afdelingsleder for Overwatch, Chris Bruun Pedersen og Overwatch-spiller, Kasper Rosenfeldt (Mahizzta) om AaB Pursuits deltagelse og oplevelse.

Chris Bruun Pedersen starter, ”Det er en vigtig scene for spillerne at komme op på. Det er et eller andet sted essentielt, at vi kan gøre det nogenlunde, og det må man sige at drengene gjorde.”

Vi blev mødt af en turneringsplads på størrelse med en hangar, hvor der var propfyldt med gamere, computere, spændende turneringer, kendte streamere, masser af god mad, kendte musikere, mange forskellige boder med sponsorgaver og en hel masse andet.

Kasper “Mahizzta” Rosenfeldt, spiller på AaB Pursuits

En kæmpe begivenhed

”DreamHack Winter er en kæmpestor svensk begivenhed, med deltagelse af op til 50.000 personer, som i 80-85 timer underholdes med næsten konstante begivenheder. Det er en rigtig vigtig turnering for såvel spillerne som for AaB esport. Dels gav det spillerne mulighed for at deltage i en vigtig turnering, men det gav os også mulighed for at promovere klubben, AaB esport” fortæller Chris.

Kasper Rosenfeldt fortsætter, ”Vi blev mødt af en turneringsplads på størrelse med en hangar, hvor der var propfyldt med gamere, computere, spændende turneringer, kendte streamere, masser af god mad, kendte musikere, mange forskellige boder med sponsorgaver og en hel masse andet. Dette skabte en helt unik og fantastisk atmosfære, som gjorde, at vi for alvor så en seriøsitet i gaming, som vi ikke har set herhjemme endnu. Man står med en følelse af at her bliver gaming taget seriøst!”

”Vi så også rigtig mange folk der simpelthen kom ind for at opleve atmosfæren, prøve de forskellige ting af og spise god mad. Der var forældre der kom med deres små børn, og vi så mænd i jakkesæt. Det var et event der havde meget mere at byde på end bare gaming.”

Under turneringen blev vi mødt af fans, modtog merchandise og vi fik en følelse af at være professionelle, hvilket også var med til at styrke vores selvtillid

Kasper “Mahizzta” Rosenfeldt, spiller på AaB Pursuits

En øjenåbner

”Oplevelsen var en øjenåbner for os. På hvor langt vi som kommet som spillere, og hvor meget mere vi kan opnå, som et hold. Udover at turnering gav os erfaring med at spille imod professionelle, så gav det også en oplevelse af at være kendte. Under turneringen blev vi mødt af fans, modtog merchandise og vi fik en følelse af at være professionelle, hvilket også var med til at styrke vores selvtillid”, fortsætter Kasper, som også ligger vægt på betydningen af fysisk deltagelse til turneringer.

”Det er ikke nok, kun at være synlig online, hvis man vil avancere sig som et hold. Turneringen betød, at vi ikke bare er et eller andet tilfældigt hold. Vi er et hold der tog til DreamHack og kom hjem med stor succes! Vi havde lige pludselig øjne, der kigger på os, udover dem vi lige møder i spillet. Det var som om at være en kendt gamer. Det var noget af det fedeste for. Fordi for at rykke op, så skal folk nemlig kende dig. ”fortæller Kasper.

Stor opbakning fra AaB esport

”Vi oplevede også rigtig meget opbakning fra AaB esport, hvilket gjorde oplevelsen ved DreamHack Winter 2019 endnu bedre. Bestyrelsen skrev direkte til os og lykønskede os efter turneringen. Så sidder man lidt og tænker, så har vi gjort det godt alligevel Der var opbakning fra hele klubben. Vi kunne mærke, at hele AaB stod bag ved os. Anerkendelsen fra AaB er direkte benzin til den gnist, der er i os alle sammen, som giver os lyst til at blive ved, og gøre det endnu bedre.”, afslutter Kasper.

Der er ikke nogen, der er skuffet. Vi er kun stolte af at vi spillede imod HSL.

Kasper “Mahizzta” Rosenfeldt, spiller på AaB Pursuits

”På trods af en kæmpe succes ved DreamHack Winter 2019, så oplevede drengene dog et enkelt nederlag imod HSL i den ene finale. Hovederne holdt de dog højt for vi var stolte af bare at spille imod så stort et hold som HSL, og stadigvæk formå at give dem kamp til stregen.” fortæller Chris Bruun Pedersen, og understreger at HSL ligger en liga over AaB Pursuits.

”Der er ikke nogen der er skuffet. Vi er kun stolte af, at vi spillede imod HSL. Vi føler, at vi kom og gjorde vores bedste. Vi ved, at for at komme videre op, så skal vi blive bedre. Dét er den indstilling folk har og det er dét, som er fedt ved vores hold. Vi er fuldt ud indstillet på at vi altid kan blive bedre.” slutter Kasper Rosenfeldt.

Chris Bruun Pedersen er enig, ”Nu er det bare om at holde fast. Vi er her for at dominere den skandinaviske scene. Vi vil være blandt toppen i EU. Nu handler det bare om at klø på.”

Med denne kampgejst og optimisme blandt både spillere og trænere, ja, så glæder vi os i hvert fald rigtig meget til at følge AaB Pursuits til kommende turneringer, og til DreamHack Summer 2020.

DEL HISTORIEN PÅ SOCIALE MEDIER

DEL HISTORIEN PÅ SOCIALE MEDIER

SENESTE NYHEDER OG EVENTS

SENESTE NYHEDER OG EVENTS

AaB esport merchandise i form af bl.a. spillertrøjer. AaB esport tilbyder træning i spillene Counter strike (CSGO), League of Legends, Overwatch, Rocket League, Fortnite og FIFA. AaB esport træner i Aalborg, Nordjylland. Esportforening i Nordjylland.
2021-04-07T10:12:04+02:00
Go to Top